Posted Byadmin
Der var et tog som kørte MIN telefon over. MIN. Det var ikke engang min skyld. Det var en eller anden fremmed mand, som syntes han havde en god ide. Jeg hader fremmede mennesker. Altså hvis de er søde, er de vel okay. Men hvis de ødelægger min telefon, så er de eddermame ikke søde. Min telefon – ikke deres egne. Ikke deres vens. Ikke en engang en de bare havde mødt, bare EN enkel gang før. Men min.
Jeg kan slet ikke tro det. Jeg skulle så meget have lyttet, da jeg plejede at blive fortalt, at jeg ikke skulle tale til fremmede mennesker. Hvis nu jeg ikke var så stædig ville min telefon stadig være i live.
Okay måske overreagerer jeg lidt, for den lever enlig stadig. Den er faktisk også okay. Lad mig forklare det.
Jeg var på vej hjem fra mit ungdomsarbejde. Og på vej ud af toget, standser en mand mig. Han fortæller mig, at hans mobil er løbet tør for strøm, og at han har brug for en måde at oplade den. Han er overbevist om, at han ved at vende vores telefoners bagflade mod hinanden, at de så vil oplade (spoiler: det virkede ikke). Jeg troede ikke helt på det, men han var overbevist og havde set det på TikTok. Så jeg gik med til det, og spaden har mobilen i 10 sekunder før han taber den. 10 SEKUNDER. Og ja, den blev tabt ved en togbane, men toget ramte den aldrig. Skærmen var bare knækket lidt fra faldet. Så efter toget var kørt hoppede manden ned på skinnerne og hentede den. Han betalte også for reparationen og kørte mig hen til Fixphone. De skiftede skærmen på under en time.
Men han ødelagde stadig min telefon. Hvor vovede han. Så lektionen for i dag er at man aldrig skal tale med fremmede.