Alt du skal vide om indbygningsspots

De er populære og kan findes i mange forskellige hjem, og hvis du kigger dig omkring, vil du også finde mange indbyggede spots i butikker, på restauranter og andre offentlige steder. Der er mange, der vælger at opsætte indbygningsspots, fordi de giver en god og bred belysning samtidig med, at de ikke fylder i rummet. De er derfor både praktiske og diskrete. De kan også gøre stor gavn udenfor, hvilket mange huse ligeledes bærer præg af. Her kan du finde et stort udvalg af indbygningsspot.

 

Indendørs eller udendørs brug?

Du skal først og fremmest finde ud af, om du skal bruge spots både udvendigt og indvendigt, da det ikke er de samme typer af spots, der bruges udenfor og indenfor. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at du holder dig denne forskel for øje og ikke benytter indendørs spots udenfor og omvendt. Det er især vigtigt, at udendørs spots har en overflade af eksempelvis stål eller aluminium, så den er modstandsdygtig overfor alt slags vejr. Du skal ligeledes være opmærksom på lysstyrken, når du skelner mellem indendørs og udendørs spots. Det anbefales nemlig ofte, at lysstyrken udenfor skal være mindre end indenfor. Det gør man, fordi et meget skarpt lys udenfor kan virke blændende for øjet, når det er helt mørkt. Sådan forholder det sig ikke, når du først er kommet indendørs. Der kan være forskel på de forskellige funktioner, et indbygningsspot kan have. En bevægelsessensor vil eksempelvis være at foretrække, når du befinder dig udenfor. Det kan eksempelvis være rart, at lyset tænder, når vi bevæger os hen imod affaldsspandene, når du bevæger dig langs huset eller befinder dig ude i haven. Det kan også være en fordel i garagen, i gangarealerne indenfor eller i skuret.

 

Hvordan skifter du pæren i indbygningsspots?

Nu det er elektrikeren, der sætter de indbyggede spots op, kan du måske være i tvivl om, hvordan du skal skifte pæren i dem. Du skal først have afskærmningsglasset vippet ud af spottet, hvilket du gør forsigtigt med hænderne. Hvis det ikke lykkes, kan du prøve med en skruetrækker eller en flad hård genstand. Når du har fået glasset væk, kan du frit hive pæren ud og sætte en ny op igen. Det er altså ganske enkelt at udskifte pæren, men du skal blot være opmærksom på at få fjernet glasset forsigtigt.

 

Mange forskellige farver og former

Selvom de populære indbygningsspots sidder oppe i loftet og ikke gør meget væsen af sig, kan du få disse spots i mange forskellige farver, størrelser og former. Hvis du eksempelvis gerne vil have et mere naturligt look, kan du vælge spots med en ramme af træ. Det vil skabe et mere råt og varmt udtryk end et almindeligt spot i hvid eller sølv, der kan virke mere kold at kigge på. At vælge en farve, der tydeligt adskiller sig fra loftets farve, kan skabe et anderledes blikfang. Du kan også vælge et helt almindeligt spot, der blot udfører sin praktiske funktion.