Hvor meget vandreudstyr skal du have med på vandreturen?

Når du er på vandretur, så kræver det naturligvis, at du har noget godt vandreudstyr. Ellers kan det virkelig blive en tur, der er unødvendig meget oppe af bakke. Men det spørgsmål som naturligt melder sig, især når man ikke er den allermest erfarne vandrere, omhandler hvilket vandreudstyr og hvor meget, som det er nødvendigt at medbringe på turen.

I denne artikel vil vi gennemgå det absolut vigtigste udstyr, som du skal bruge, når du er ude på vandrestierne.

 

Vandresko eller vandrestøvler

Om du skal vælge det ene frem for det andet, er en større diskussion, som fortjener en artikel i sig selv, derfor vil vi i denne omgang blot understrege vigtigheden i, at du får anskaffet dig et par gode sko, hvis ikke du allerede har det i forvejen.

Dine fødder skal bære dig frem på ruten, så giver skoene dig ikke den rette støtte og komfort, vil risikoen for at få store smerter, vabler eller gnavsår være stor.

Når først fødderne har skavanker, så vil det pludselig være meget mere udfordrende at gå, end det behøves at være, og du kan i værste fald være tvunget til at afbryde vandringen før tid.

 

En god vandrerygsæk

Selvom du blot skal på en endagstur, så er en god rygsæk virkelig guds gave til menneskeheden. Heri kan du have forsyninger, tørre strømper, ekstra tøj og på længere ture, er det også her, hvor du har din sovepose, liggeunderlag og eventuelt telt.

Rygsækken skal naturligvis sidde godt, og det er vigtigt, at den distribuerer vægten ned til dine ben, så du ikke bærer med ryg eller skuldre men derimod med benene.

De findes i mange størrelser og pasformer, så gå ned i den nærmeste outdoorbutik for at få en nærmere vejledning til, hvad du skal have.

 

Hvor meget vandreudstyr skal du ellers have med?

Det helt korte svar er så lidt som muligt. Jo mere udstyr du har med, jo mere både vejer og fylder det i din rygsæk.

Kunster er altså at trimme det du skal bruge ned til de ting, som du virkelig ikke kan undvære. Og jo mere du tager afsted, jo mere vil du finde ud af, hvad du helt præcist har brug for på dine vandreture, og hvad for noget vandreudstyr som egentlig bare er overflødigt.

Og når du først har vænnet dig til det simple liv, så vil du med stor sandsynlighed sætte stor pris på den simple tilværelse som man har, når man er afsted på vandretur.