Behandlingsmetoder mod stress

Der er en kedelig udvikling blandt danskernes mentale sundhed, som gør at flere og flere har stress tæt ind på livet. Enten bliver man selv ramt af det, eller også er det en af ens nærmeste venner eller familie, som er sygemeldt med det. Vi har samlet nogle forskellige behandlingsmetoder her i artiklen, som kan hjælpe en tilbage på rette vej.

Kognitiv terapi

Denne behandlingsform er den som de fleste kender til. Her arbejder en psykolog med ens tanker, følelser og adfærd. Psykologen tager herefter udgangspunkt i dette, og giver nogle dybdegående spørgsmål samt værktøjer, så man kan håndtere ens tanker, følelser og adfærd bedre i fremtiden. Man får altså en form for små opgaver, som man skal arbejde med til næste konsultation. Det kan eksempelvis være at man har svært ved at sige fra overfor ens arbejdsgiver, hvortil man skal øve sig i at sige fra i situationer, som man ikke har lyst til at være en del af. På den måde arbejder man sig væk fra de ting, som påvirker en negativt.

Metakognitiv psykolog

Metakognitiv terapi tager udgangspunkt i den kognitive behandlingsform, men en metakognitiv psykolog arbejder og behandler dog på en anden måde. Ved denne form for terapi bliver der ikke fokuseret særligt meget på ens historie gennem livet, som adskiller sig meget fra den kognitive terapi. Fokusset ligger på hvordan man tænker, hvad man tænker og hvorfor man har de tanker, som man har. Behandlingen har altså fokus på, hvordan man kan kontrollere ens tanker og derigennem arbejde med ens helbred.

Opsøg hjælp

Hvis du oplever symptomer på angst, stress eller andre psykiske lidelser er det vigtigt, at du opsøger hjælp enten hos egen læge, dine nærmeste eller en psykolog. Det kan være svært og meget kompliceret at gå med disse følelser og tanker selv. Så selvom det er svært at opsøge hjælp, så gavner det i sidste ende.