En a-kasse er livsnødvendig for de fleste

De allerfleste har en a-kasse, og det er der en masse gode grunde til. A-kassen er et sikkerhedsnet i arbejdslivet, hvilket kan blive nødvendigt for de fleste. Desuden tilbyder a-kassen masser af assistance og rådgivning. Her følger tre situationer, hvor a-kassen er meget anvendelig.

Når du står uden arbejde
En a-kasse er livsnødvendig for de fleste, der er ledige. Uden en a-kasse kan du nemlig ikke få nogen form for understøttelse. Hvis du er meldt ind i en a-kasse, får du udbetalt dagpenge fra den dag, du står ledig. Dagpenge er svært at undvære for de fleste, så derfor skal man sørge for at sikre sig retten til at få dem udbetalt. Hvis du for eksempel har a-kassen Krifa, så vil du få udbetalt Krifa dagpenge, hvis du efterlever kravene. Dagpengesatsen er fast og varierer ikke fra a-kasse til a-kasse.

Udover at du er støttet økonomisk, så får du også støtte i form af rådgivning og vejledning. Din a-kasse er til for at hjælpe dig ind på arbejdsmarkedet igen, og det er derfor vigtigt at benytte sig af de tilbud, de har. De fleste a-kasser tilbyder nemlig kurser og andre former for kompetenceudvikling, som kan være en hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet.

Når du er studerende
Det giver god mening at melde sig ind i en a-kasse, når man er studerende. Mange a-kasser tilbyder nemlig gratis medlemskab så længe, man er studerende. Det er vigtigt at huske at melde sig ind i a-kassen allersenest et år forinden forventet afslutning på studiet. Man skal nemlig have været meldt ind i minimum et år før, man har ret til at få udbetalt dagpenge. Det kan betyde, at du må undvære dagpenge i de første måneder, hvis du har glemt at melde dig ind i en a-kasse i god tid. Eftersom det er gratis, så udgør det ikke noget indhug i økonomien.

Udover, at det er vigtigt at huske at melde sig ind i a-kassen i god tid, så skal man huske at benytte sig af a-kassens tilbud mens man er studerende. Der er nemlig en masse kurser og rådgivning, man kan deltage i. Der er rig mulighed for at udbygge kompetencefelter, inden man skal ud på arbejdsmarkedet. Med et væld af forskellige kurser, der både er mere og mindre konkrete, kan man ruste sig til den kommende jobsøgning og det kommende arbejdsliv.

Når du skal forhandle på jobbet
Foruden at være brugbar, når du er i studieliv og udenfor arbejdsmarkedet, så kan a-kassen også være ganske behjælpelig ind imellem de stadier. Det er ikke sikkert, at du får meget brug for din a-kasse, når du er i arbejde, men det kan ske. Hvis du for eksempel skal forhandle din løn, så kan du tage en snak med en rådgiver i a-kassen, som kan give dig redskaber til samtalen. Det samme gælder, hvis der er problemer, eller hvis der opstår konflikter. Her kan det være uundværligt at have en a-kasse i ryggen. I alle former for forhandlinger sidder de fleste a-kasser klar med råd og viden.