Hvordan vælger man det rette webbureau?

Når en virksomhed vil indgå et samarbejde med et webbureau, kan det være svært at finde ud af, hvilket webbureau, der er det helt rette valg for ens egen virksomhed.

Der findes mange forskellige webbureauer i Danmark, og de er hver især specialiseret i forskellige områder, så det kan være svært at få et overblik. For nogen er det vigtigt, at det er et lokalt bureau, fx et webbureau i Viborg. Det kan være en fordel, at webbureauet ligger i samme by som ens egen virksomhed, hvis man foretrækker fysiske møder med jævne mellemrum. Det lokale parameter spiller også ind, hvis der er behov for, at en af webbureauets medarbejdere skal have mulighed for at besøge virksomheden, fx i forbindelse med content creation.

Vi har samlet en række andre nøglefaktorer, der kan hjælpe dig med at træffe den rette beslutning.

Hvad er dine mål og behov?

Først og fremmest er det vigtigt at få afklaret, hvad dine mål og behov er. Hvad er det, du gerne vil opnå gennem et samarbejde? Er det en ny hjemmeside eller et specialudviklet it-system? Er det hjælp til markedsføring eller hjælp til at digitalisere dine arbejdsprocesser og virksomhed?

Når du kender din virksomheds mål og behov, bliver det lettere for dig at finde et webbureau, der er specialiseret i netop dét.

Undersøg webbureauets erfaring og ekspertise

Når du begynder at undersøge, hvilke webbureauer der er specialiseret i netop det, som du har behov for, så undersøg dem lidt nærmere. Kig på deres tidligere projekter – måske har de allerede erfaring med lige præcis det, du søger. Det kan også være en god idé at kigge nærmere på de kundeanmeldelser, der evt. ligger tilgængeligt på deres hjemmeside, Google, Facebook, Trustpilot osv.

Har webbureauet den nødvendige tekniske ekspertise?

Når du har indsnævret feltet af webbureauer, er det naturligvis også relevant at undersøge, om webbureauet har den nødvendige tekniske ekspertise, som du søger. Har du præferencer til programmeringssprog, CMS eller andet, så find ud af, om webbureauet kan levere dette. Her kan det være en god idé at starte en indledende dialog med webbureauet, så du også kan få en fornemmelse af dem, deres kommunikation, samarbejde og ekspertise.

Diskuter budget og tidsramme

Når du kontakter et webbureau med henblik på et samarbejde, har du også allerede en idé til dit eget budget. Det kan også være at du stiller krav til deadline for projektet. Inden du indleder et samarbejde, er det derfor også en rigtig god idé at få forventningsafstemt om, hvad budgettet er, og hvad tidsrammen er.

Måske oplever du, at et webbureau takker nej til opgaven, fordi de ikke har tid til at løse opgaven inden for den givne tidsramme. Det kan også være, at jeres forventninger til et realistisk budget ikke stemmer overens med hinanden.

Vurder kommunikation og samarbejde

Når du er i dialog med de webbureauer, som du overvejer at starte et samarbejde med, er det vigtigt, at du også vurderer, hvordan kommunikationen og samarbejdet er med webbureauet allerede i den indledende fase. Det kan nemlig give dig en fornemmelse af, hvordan samarbejdet og kommunikationen vil fungere gennem projektet eller samarbejdet.

Lyt derfor også til din egen mavefornemmelse – føler du, at webbureauet forstår dine behov? Og fungerer kommunikationen mellem jer?

Er kemien der?

Ud over ovenstående er det også vigtigt, at du mærker efter, om kemien er der. Den menneskelige faktor er nemlig også vigtig at tage i betragtning. Særligt hvis der er tale om et langvarigt samarbejde, som det ofte er med webbureauer. Det er derfor vigtigt, at du synes, at kemien passer, og at du føler dig komfortabel med teamet.