Kampagner og kampagne objektiver på Pinterest

Der er flere grunde til, at virksomheder bør benytte Pinterest som annonceringsplatform.

 

For det første er Pinterest en meget visuel platform, hvilket gør den ideel til at promovere produkter og tjenester, der er visuelt tiltalende. Derudover benytter brugerne platformen til at få inspiration og planlægge frem i tiden. Det vil sige, at man kan nå brugerne tidligt i kunderejsen, og nå brugerne allerede i idéfasen og på den måde være med til at påvirke deres købsrejse og introducere dem til nye produkter eller brands.

 

For det andet er platformen meget populær blandt kvinder. Faktisk udgør kvinder omtrent to tredjedele af platformens brugere, mens mænd kun udgør en tredjedel. Det gør Pinterest til et ideelt sted at henvende sig til kvindelige forbrugere.

Endelig er Pinterest en fordelagtig måde at skabe trafik til dit websted eller din blog på.

 

Før du begynder at oprette pins og boards, er det dog vigtigt at forstå, hvordan kampagner og målretning fungerer på Pinterest.

Kampagner på Pinterest er designet til at hjælpe dig med at nå specifikke mål, f.eks. at skabe trafik til dit websted eller øge kendskabet til dit brand. Når du skal oprette en kampagne er det første du skal vælge hvilket kampagne objektiv din kampagne skal have. Her er det vigtigt at forstå forskellen på disse og kampagne objektivets betydning for din kampagne og dens performance.

På Pinterest har du mulighed for at vælge imellem følgende

Brand awareness” er det kampagne objektiv der benyttes hvis målet er at skabe kendskab til dit brand, da algoritmen her vil forsøge at nå ud til så mange mennesker som muligt, med målet om at targetere nye potientielle kunder på platformen.

 

Kampagne Objektivet “Video Views” har det formål at finde de brugere der er mest tilbøjelige til at se så meget som muligt af din videoannonce, for at få brugerne til at opdage dit brand eller interagere med det.

 

“Considerations” har det formål at skabe trafik til dit websted og generelt få så mange som muligt til at klikke på din pin. Dette kampagne objektiv henvender sig til de brugere som allerede er bekendte med dit brand, men som du ønsker at eksponere yderligere for dine produkter eller tjenester.

 

“Conversions” har det formål at optimere efter websitehændelser. Dette kunne f.eks være et køb eller booking af et produkt eller service.

 

“Catalog Sales”

Katalogsalg er specifikt for e-handel, og dette kampagne objektiv har til formål at skabe salg direkte fra produktkataloget. Der er to måder, du kan promovere dine produktgrupper på gennem katalogsalgs kampagne objektivet. Det kan man gøre ved hjælp af shopping ads, der indebærer en single image annonce der tilpasser det viste produkt til den enkeltes interesser. Derudover kan man benytte sig af collection ads, der indebærer multi image ads, med et lifestyle eller produkt billede efter eget valg efterfulgt af produkter fra produktkataloget tilpasset til -og relevante for den enkeltes interesser.

 

 

Efter du har valgt det kampagne objektiv der matcher dit ønskede mål for kampagnen bedst, kan du yderligere målrette din kampagne til den ønskede målgruppe. Du kan targetere specifikke målgrupper baseret på blandt andet keywords, interesser og demografi.
Hvis du vil blive klogere på dette samt Pinterest annoncering generelt, så kan du læse mere på Pinterestannoncering.dk.