Posted Byadmin
Som psykoterapeut møder jeg ofte klienter, der står i forvirrende og smertefulde relationer. En af de nyere adfærdsmønstre, der er kommet frem i de senere år, er fænomenet “submarining”. Det er et fænomen, hvor en person, ofte i en romantisk relation, forsvinder uden forklaring – som en ubåd, der dykker under overfladen – for så at dukke op igen efter en længere periode, som om intet er sket. Denne adfærd kan være enormt frustrerende og sårefuld for den, der oplever den, og i mange tilfælde kan submarining være knyttet til dybere mønstre fra barndommens tilknytning.
Hvad er submarining?
Submarining opstår, når en person trækker sig væk fra en relation pludseligt og uden forklaring, kun for at genoptage kontakten på et senere tidspunkt, som om ingenting har ændret sig. Det kan være i form af en besked, et opkald eller endda et forsøg på at genoptage relationen uden at adressere fraværet. Personen, der bliver “submarined”, står ofte tilbage med en følelse af forvirring, svigt og frustration over den manglende kommunikation og afklaring.
Denne form for adfærd kan virke uansvarlig eller ligefrem følelsesmæssigt skadelig, men der er ofte psykologiske årsager til, at folk handler på denne måde. Submarining kan være et udtryk for en usikker eller undvigende tilknytningstype, hvor den, der forsvinder, har svært ved at navigere i følelsesmæssig nærhed og engagement.
Tilknytningsteoriens rolle i submarining
For at forstå submarining dybere, kan vi se på John Bowlbys tilknytningsteori, som beskriver de forskellige måder, vi skaber relationer på baseret på vores tidlige oplevelser med omsorgspersoner. Tilknytningsteori er en central forståelsesramme i psykoterapien, når det kommer til relationer og følelsesmæssig regulering.
De to mest relevante tilknytningstyper i forbindelse med submarining er ambivalent tilknytning og undvigende tilknytning.
Ambivalent tilknytning
Mennesker med ambivalent tilknytning har ofte haft en uforudsigelig og inkonsistent omsorg i deres tidlige liv. Deres forældre eller omsorgspersoner var måske til tider meget tilgængelige og støttende, men andre gange distancerede de sig eller var følelsesmæssigt utilgængelige. Dette skaber en grundlæggende usikkerhed omkring, om relationer er stabile og pålidelige. Som voksne kan personer med ambivalent tilknytning være meget fokuserede på deres relationer, nogle gange i en sådan grad, at de bliver overvældet af frygten for at blive forladt eller afvist.
Når en person med ambivalent tilknytning bliver udsat for submarining, kan det være særligt ødelæggende. Submarining forstærker deres frygt for at blive forladt, og når personen dukker op igen, kan det udløse en intens blanding af lettelse og vrede. Ambivalente tilknyttede personer har ofte svært ved at navigere i dette følelsesmæssige kaos og kan blive opslugt af spørgsmålet: “Hvorfor skete det? Var det noget, jeg gjorde forkert?”
På den anden side kan en person med ambivalent tilknytning også selv udvise submarining-adfærd. De kan trække sig fra relationer, når de føler sig overvældet af deres egne intense følelser af usikkerhed, og forsøge at vende tilbage, når de har bearbejdet deres frygt – eller når de føler et behov for bekræftelse. Det bliver en cyklus, hvor de veksler mellem at ville være tæt på og trække sig væk i frygt for afvisning.
Undvigende tilknytning
Personer med undvigende tilknytning har typisk oplevet en opvækst, hvor deres følelsesmæssige behov blev ignoreret eller bagatelliseret. De lærte tidligt, at det var bedre at klare sig selv og undgå afhængighed af andre, da følelsesmæssig nærhed føltes risikabelt eller utilgængeligt. Som voksne kan de have en tendens til at distancere sig følelsesmæssigt fra deres partnere, især når relationen bliver intens eller kræver en dybere grad af intimitet.
I sammenhæng med submarining kan personer med undvigende tilknytning have svært ved at forpligte sig eller blive i følelsesmæssigt tætte relationer over længere tid. Når de føler sig fanget eller overvældet af nærhed, kan deres automatiske reaktion være at forsvinde – de dykker under overfladen for at undgå konfrontation eller følelsesmæssig intensitet. Når de føler sig klar, eller når de ikke længere føler sig truet af relationen, dukker de op igen, som om intet var sket.
Fra et terapeutisk perspektiv er det klart, at undvigende tilknytning kan være en forsvarsmekanisme, der beskytter individet mod følelser af sårbarhed. Men for dem på den modtagende ende af submarining kan det føles som et voldsomt og uforklarligt svigt.
Følelsesmæssige konsekvenser af submarining
De følelsesmæssige konsekvenser af submarining kan være dybe, især for den, der oplever, at deres partner forsvinder uden varsel. Det kan skabe en følelse af afvisning og en grundlæggende tvivl om ens egen værdi i relationen. Mange, der oplever submarining, rapporterer om følelser af forvirring, angst og usikkerhed. De kan finde sig selv i at spekulere over, hvad der gik galt, og om de gjorde noget forkert.
I nogle tilfælde kan submarining også trigge tidligere traumer eller usikkerheder fra barndommen, især hos personer med ambivalent eller usikker tilknytning. Dette kan føre til en cyklus af selvbebrejdelse og forsøg på at genoprette kontakten – ofte uden at adressere de underliggende problemer, som skabte adfærden i første omgang.
Hvordan håndterer man submarining?
Hvis du oplever submarining i en relation, er det vigtigt at huske, at denne adfærd sjældent handler om dig som individ. Ofte stammer submarining fra den andens følelsesmæssige usikkerhed eller frygt for nærhed. Det kan være nyttigt at tale med en terapeut om, hvordan man bedst kan navigere i relationer, hvor der er denne form for undvigende eller ambivalent dynamik.
En vigtig del af at håndtere submarining er at sætte klare grænser. Det betyder, at du skal kunne kommunikere dine forventninger til relationen og gøre det klart, at denne form for adfærd er skadelig og uacceptabel. Samtidig er det også afgørende at arbejde med dine egne følelser omkring relationer og afvisning, især hvis du har oplevet usikkerhed i tidligere relationer.
For dem, der genkender submarining i deres egen adfærd, er det vigtigt at begynde at udforske, hvorfor det føles nødvendigt at trække sig tilbage i stedet for at konfrontere de følelser, der opstår i relationen. Ofte kan det være en forsvarsmekanisme, der er rodfæstet i tidligere oplevelser af svigt eller afvisning. Terapi kan hjælpe med at bryde dette mønster og lære at engagere sig i relationer på en mere sund og direkte måde.
Afsluttende tanker
Submarining kan virke som en uforståelig og smertefuld adfærd, men når vi ser det gennem linsen af tilknytningsteori, får vi indsigt i de dybere psykologiske dynamikker, der er på spil. Uanset om man er den, der forsvinder, eller den, der bliver efterladt, er det vigtigt at forstå, at relationer er komplekse, og at vores tidlige oplevelser former måden, vi navigerer i dem på.
Hvis du eller nogen, du kender, kæmper med submarining, kan det være nyttigt at søge professionel hjælp for at arbejde med disse mønstre og skabe sundere, mere stabile relationer i fremtiden.