Verden er kommet online

Efter Corona er verden kommet online for alvor – endnu mere end den allerede var i forvejen. Du kan købe endnu flere ting online og der kommer hele tiden flere og flere løsninger online, som gør det smartere og nemmere at komme gennem dagligdagen.

Der blev f.eks. solgt rigtig meget garn online under Covid-19. Det skyldtes at folk ikke kunne mødes fysisk som de plejede. I stedet begyndte de at arbejde på forskellige projekter. Mange greb til strikkepindene og begyndte at strikke.

Online bestilling af mad er boomet. Førhen var det nok måltidskasserne, der var mest kendte blandt den brede befolkning. Med måltidskasser får du mad hjem hver uge med dertilhørende opskrifter, så du ikke skal tænke på at handle ind hver dag og så du heller ikke behøver at være opfindsom. Du kan bare bruge det mad, der er i måltidskassen og følge dagens opskrift og så har du lækkert aftensmad.

Udover måltidskasser er der også for alvor kommet gang i online handlen af dagligvarer. Stort set alle større supermarkeder har en webshop nu om dage, hvor du kan bestille dagligvarer hjem til adressen eller til afhentning i butikken eller et sted tæt på dig.

VR

En måde hvorpå vi bliver endnu mere online i fremtiden er med VR. Når du tager VR-briller på, træder du ind i en virtuel realitet og det bliver ikke meget mere online end det. Spørgsmålet er om vi kommer til at sidde mere og mere inde i vores huse og lejligheder og slet ikke kommer ud i den virkelige verden?

Der er dog rigtig mange spændende muligheder ved VR. Man kan f.eks. stå vidt forskellige steder i verden og arbejde på den samme opgave. Man kan løse problemer på en mere virtuel måde. I stedet for at skulle tænke sig til det eller forestille sig noget, kan man rent faktisk stå med tingene i hånden – næsten i hvert fald.

Derfor vinder online handlen frem

 En af de ting der helt sikkert skubber internet-handlen frem, er at vi mennesker gerne vil spare tid. Vi har flere og flere opgaver vi skal nå, drømme vi skal realisere og samtidig vil vi også gerne have mere fritid og mindre arbejde. En af de måder man kan få mere tid på, er ved at droppe turen til supermarkedet og foretage handlen online. Med abonnementsløsninger skal du ikke bekymre dig om at købe produkter hele tiden eller være bange for at løbe tør. Tingene kommer automatisk til din dør.