Der tales sjældent højt om hvor ensomt det er at være pårørende til en, der drikker for meget. Men det er ensomt og de pårørende har i høj grad også brug for hjælp og støtte
Når man er barn af en, der drikker for meget, ved vi godt, at det er både urimeligt, frygtelig ensomt og utrygt for barnet.
Når man er forældre til en, der drikker for meget, tænker man ikke altid over hvor frustrerende og ensomt det kan være. Også selvom barnet måske er 40 år gammelt.
Når man er ægtefælle til en, der drikker for meget, er det kæmpe tabu at tale om det stress som misbruget pålægger ægtefællen.
Nogle ægtefæller bliver det man kalder ”medmisbrugere.” Helt ubevidst kommer de til at tilegne sig en adfærd, der støtter op om misbruget og fortsættelsen heraf. Andre lider bare. Ensomt.
Telefonsvarer og udelukkelse
Mange partnere fortæller om smerten, ved at ringe til den afhængige og enten få en meget beruset person i røret eller en tom telefonsvarer. De afhængige lukker langsom sig selv ud af familien og med tiden bliver de måske også lukket ud. Men det gør ondt at ekskludere nogen vi holder af. Det gør ondt at se, at dem vi holer af, lider. Det gør ondt at føle sig magtesløs.
Samtaler og tabu
Lige gyldigt hvilken slags pårørende du er, er det vigtigt at du får noget støtte og hjælp. Alle har brug for nogen at tale med og desværre holder de fleste pårørende deres situation for dem selv, fordi der er så meget tabu forbundet med misbrug.
Desværre er det således, at alkoholproblemer påvirker hele familien og alle omkring misbrugeren. Derfor er det vigtigt, at alle slags pårørende får hjælp – selv hvis den, der drikker, ikke ønsker behandling.
Gratis pårørendegruppe
På sundhed.dk fremgår det hvilke tilbud, kommunen har. Mange misbrugscentre tilbyder også pårørende terapi og familiebehandling.
Der er eksempler på gratis pårørendegrupper som er pårørende, der mødes flere gange ugentligt til pårørendeterapi. Pårørende fortæller at spejlingen i ligesindede og bevisliggørelsen om, at de ofte har glemt at passe på sig selv, er en meget vigtig indsigt at få, for at fremme deres trivsel.
Undervisning til pårørende
Ved hjælp af gruppeterapi vil du som pårørende få undervisning i emner, der er relevante for pårørende til en misbruger. Du vil også blive bevidst om de mekanismer, som ubevidst aktiveres i en familie påvirket af misbrug.
Parforholdet og den alkoholafhængige
For eksempel oplever mange par, at det kan være svært at finde balancen, selv efter den alkoholafhængige har fået hjælp. Mange par har antaget at alt automatisk ville blive godt, når alkohol ikke fyldte så meget. Men ofte kræver balancen lidt hjælp udefra.
For det første, er det ekstra udfordrende hvis den afhængige får hjælp og terapi og gennemgår en udvikling og partneren blot ser på og forventes at tilpasse sig automatisk. Det fungerer sjældent. Partneren har også brug for hjælp og støtte for selv at kunne finde sin nye rolle og have tillid til den nye situation.
Derudover har den pårørende måske haft så meget fokus på misbrugeren eller på familiens trivsel, at den pårørende helt har glemt sig selv og sit eget velbefindende.
Familiebehandling
Nogle behandlingssteder tilbyder desuden familiebehandling. Familiebehandling er målrettet pårørende til de klienter, der er indskrevet i et behandlingstilbud. Det er naturligvis en forudsætning at den indskrevne klient har givet tilladelse og samtykke hertil. Målet er, at I som familie i samarbejde udvikler nye strategier for kommunikation og samvær. Her er det altså både den alkoholafhængige og de pårørende som sammen går i terapi.er sidder
Pårørendes smerte
Størstedelen af alle pårørende gennemlever mange af de samme følelsesmæssige reaktionsmønstre. De mest velkendte følelsesmæssige sindstilstande er.:
- At man bekymrer sig om fremtiden
- Konstant følelse af frustration
- Enorm højt stressniveau
- Fortvivlelse
- Usikkerhed
Mange pårørende fortæller om en enorm usikkerhed. Usikkerhed i forhold til den alkoholafhængige og deres trivsel og adfærd. Usikkerhed i forhold til dem selv, deres plads og hvordan de kan hjælpe misbrugeren.
Usikkerhed kan let lede til diskussioner, hvis man ikke ved hvad, man skal gøre af sig selv. Men så længe man kæmper og bekymrer sig, er der kærlighed og netop derfor bør enhver pårørende søge hjælp – så de får et liv – fri for den bekymring.