
Det korte svar er ja!
Om de uoriginale blækpatroner (også kaldet kompatible blækpatroner) er af god kvalitet vil det næsten ikke være muligt for det blotte øje at se forskel i udskriftskvaliteten på print udskrevet med originale printerpatroner og print udskrevet med de uoriginale blækpatroner.
Hvad er en uoriginal blækpatron?
En uoriginal blækpatron er en blækpatron, som er blevet fremstillet af en tredjepartsproducent (primært i Østen) uafhængig af printerproducenten, hvorfor den i daglig tale også er bedre kendt som en uoriginal blækpatron.
En original printerpatron derimod fremstilles (som du nok allerede ved eller har regnet ud) af printerproducenten selv.
Der var en gang en stor forskel…
For mange år tilbage var der stor forskel på blækkvaliteten i kompatible og originale blækpatroner; denne forskel er i dag reduceret til det minimale, hvorfor dine print vil ligne hinanden til forveksling, uanset om der står et kendt printerproducentnavn på de patronhylstre, som du anvender eller ikke.
Sådan kommer de uoriginale blækpatroner dig til gavn
Får du anskaffet dig kompatible printerpatroner af god kvalitet kan disse bringe flere fordele med sig til gavn for dig og særligt din pengepung!
– Reducerer dine printomkostninger med op til 90%
Ved at anvende kompatibel blæk i din printer, vil du i nogen tilfælde kunne reducere dine printomkostninger med op til 90% (hvilken pengepung ville protestere imod dette?)
Kompatible blækpatroner er væsentlig billigere end tilsvarende originale patroner, eftersom de, som nævnt tidligere, bliver produceret af tredjepartsproducenter uafhængige af originalproducenterne.
I de fleste tilfælde leveres patronerne desuden direkte fra fabrik til forhandler, hvorfor diverse fordyrende mellemled i forsyningskæden spares, og udsalgsprisen kan presses i bund.
Leverer en udskriftskvalitet som tilsvarer dén opnået ved brug af originalt blæk
Med uoriginale blækpatroner kan du udskrive diverse dokumenter, kladder og grafisk materiale velvidende, at dine print vil fremstå skarpe og klare i stort set samme omfang, som hvis du anvendte originale blækpatroner til formålet.
Producerer flere print til billigere pris
Kompatible blækpatroner indeholder som hovedregel væsentlig mere blæk end originale printerpatroner (også originale printerpatroner i XL forpakninger!).
Trods det store blækindhold så er priserne på de kompatible printerpatroner oftest lavere end priserne på originale blækpatroner i ’standardstørrelsen’.
Resultat heraf; du får langt flere printede sider til en langt billigere pris – win win!