Kom i gang med Bitcoin: En guide til dig

Bitcoin er nok et af de største online fænomener lige nu. Ikke nok med at kursen på valutaen er steget i vejret, så er flere folk også begyndt at anvende den i deres dagligdag. Dette er kun gode nyheder, fordi det er teknologiske fremskridt, der er tale om her.

Er du som mange andre bange for at bevæge dig ind i den verden på grund af manglende viden, så er du kommet til det rette sted. I denne guide kommer vi nemlig til at fokusere på de vigtigste ting, du skal vide om Bitcoin. Hvis du ender med at beslutte dig for at købe Bitcoin, så bør du virkelig læse denne veludførte danske guide: Køb Bitcoin: Ultimativ Guide.

Hvordan kommer jeg nemmest i gang?

Du kommer nemmest i gang med Bitcoin ved at finde en god platform at handle på. Som ved aktieinvestering, så findes der mange forskellige platforme, man kan vælge imellem. Generelt er der bred enighed om de bedste. Dem kan du finde i guiden, da den løbende bliver opdateret. Vælger vi at skrive det her, så kan denne artikel have forkert information, så derfor henviser vi til guiden.

En vigtig ting at pointere er dog, at hvis noget skal være nemt og brugervenligt, så kommer du oftest også til at betale mere i gebyr. Handler du på børser for professionelle, så kommer du til at betale lavere gebyrer.

Er det sikkert at købe Bitcoin?

Spørgsmålet kan forstås på flere måder, så det kommer til at være lidt af et delt svar her. Hvis man spørger ind til, om man bliver snydt af hjemmesiderne, så er svaret nej. Svaret er nej, sålænge du handler på en troværdig hjemmeside og har angivet de korrekte informationer om dig selv derinde. Det er dermed sikkert at købe Bitcoin. Hvis man spørger ind til, om hvorvidt det er en “sikker” investering, så er svaret helt klart nej. Der er en chance for at få et flot afkast, men der følger også en betydelig risiko med. Denne skal du kende, og det er ikke for sjov, at der er risikoadvarsler på mange hjemmesider – også de danske.

Kan man købe Bitcoins med kontanter?

Mange ønsker ikke at købe Bitcoins med bankoverførsel, fordi så man kan tracke det. De vil derfor gerne købe det med kontanter. Problemet er bare, at der ikke rigtig er Bitcoin ATMs i Danmark længere, men man kan dog alligevel finde sælgere, der vil have kontanter. Disse kan man finde på diverse online grupper.

Der er dog en risiko forbundet med at købe med kontanter. Du kan nemt blive snydt eller miste dine penge på en anden måde. Skal du derfor handle med kontanter, så bør du mødes med personen et offentligt sted, så du føler dig mere sikker.

Hvilken wallet skal jeg have?

Du kan vælge mellem mange forskellige wallets, men der er bred enighed om, at man bør have en hardware wallet. Denne form for wallet er en fysisk wallet, og den beskytter din kryptovaluta meget bedre end en app på din PC eller smartphone.