Fyrretræsgulvbrædder gør hjemme flot og livet nemt

Når man skal vælge, hvilken træsort man vil have, når man skal have lagt nyt gulv, er der mange ting der skal tages højde for. Der skal både tænkes over æstetik, holdbarhed og vedligehold. Idealet er derfor at finde en træsort, som er smuk, som er let at holde, så det forbliver smukt, og som man derfor også kan have i mange år. Netop det lever fyrretræsbrædder op til.

Invitér naturen indenfor i hjemmet

Med fyrretræsgulvbrædder får du både et gulv, som er smukt, og som ovenikøbet kun bliver smukkere med tiden, da træsorten ældes flot og jævnt. Farven bliver varmere med tiden, og giver derfor en hyggelig stemning i Danske hjem. Fyrretræsbrædder er særligt velegnede til dig, som kan lide at skabe harmoni mellem indendørs og udendørs. Fyrren indeholder struktur og knaster, som er med til at give hvert gulvbræt sit eget unikke look, og det skaber både liv og varme i rummet. Og du er sikker på, at dit gulv ikke ligner hundredvis af andre, som når man vælger laminat. 

Ved at vælge et godt naturprodukt som fyrretræ, gør du også dig selv en tjeneste på længere sigt, da særligt skovfyrren er en særdeles stærk træsort, som du derfor kan nyde godt af i mange år.

Det er en større udskrivning i budgettet, når der skal lægges nyt gulv, særligt hvis det skal gøres i mange rum på en gang. Det kan dog være en fordel at få alle rum, som skal laves i trægulv, lagt på samme tid, da man herved opnår en ensartethed, både ved at man kan få så mange brædder som muligt, som er lavet af det samme træ, men også for at ældningsprocessen bliver jævn i alle rum, hvilket alt andet lige, vil hæve din boligs værdi. Af denne grund er det også en god idé, at vælge fyrretræsgulvbrædder, som er både langtidsholdbare, og som kun bliver smukkere med tiden.

Hold fyrretræsgulvbrædderne flotte

Fyrretræet har mange særegne egenskaber. Det er en træsort, som har mange harpikskanaler, og som dermed allerede kan siges at være imprægneret fra naturens side. Desuden indeholder fyrretræssorten naturligt en række stoffer, som modvirker angreb fra insekter og svampe. Det er med til at bevirke, at træet har et langt liv, og er holdbart.

De egenskaber der er i fyrretræsgulvbrædderne, er også med til at gøre vedligeholdelsen af gulvet nemt. Nemheden ligger i, at du blot kan nøjes med at sæbebehandle dit gulv, for at holde det flot. Fyrretræ tager bedst imod en meget fed sæbe, og du skal også være opmærksom på, at træet ikke tåler meget varmt vand, da det kan medføre at træet bøjer. Så meget desto nemmere er det da også, da du med lunkent vand, fed sæbe og en gulvmoppe nemt og hurtigt, og ikke at forglemme; billigt(!), kan holde dit gulv vedlige. Man skal således kigge langt efter gode grunde til ikke at vælge sig et fyrretræsgulv, når man er i færd med at opgradere sin bolig.