Sådan køber du en hest

Køb hest på en sikker måde

Det er vildt spændende, når man skal ud og anskaffe sig sin første hest. Der åbner sig en masse muligheder og drømme med tanken om at være hesteejer. Pas på, at du ikke bliver for ivrig og falder pladask for den første hest, du er ude at se på. I denne artikel vil du få gode råd til at finde, udvælge og købe de helt rette hest for dig. Du vil også få råd til, hvordan du undgår at begå store fejl i købsprocessen.

Køb hest, der passer til dine ønsker

Når du har bestemt dig for, at du gerne vil købe hest, skal du have afgrænset din søgning. Hvad er det helt præcist, du søger? Lad være med at vælge en hest, blot fordi den ser sød og flot ud. Den skal passe til dig – både af sind og have evner, du kan bruge til noget og videreudvikle. Tænk over følgende:

  • Vil du gerne ride konkurrencer? Hvis ja, hvilke?
  • Skal heste være trafiksikker?
  • Går du efter en bestemt race?
  • Hvor stor skal hesten være?
  • Hvor gammel?
  • Hvor meget uddannelse, skal den have?
  • Skal den være trailervant?
  • Skal den have opnået nogle præmier ved stævner?
  • Har du nogle specifikke krav til blodliner og passets farve?
  • Ønsker du at kunne avle på sigt eller vil du gerne have en vallak?
  • Læg et budget

Køb hest på det online hestemarked dyreportal.dk

Sørg for at se en masse annoncer igennem. Begynd gerne at se på heste flere måneder før, du rent faktisk har tænkt dig at købe en. Derved kan du bedre danne dig et indtryk af, hvordan hestemarkedet er i øjeblikket.

Priserne på heste svinger nemlig meget og er primært styret af udbud og efterspørgsel. Vær derfor opmærksom på, hvad du kan forvente at kunne købe i forhold til dit budget. Du kan finde en online markedsplads for salg af heste, hvor du kan holde øje med priserne og de heste, der bliver udbudt.

Se på flere heste og find den rette kemi

Køb hest uden at vælge den første, du ser. Har du fundet frem til en håndfuld heste, der virker interessant og opfylder dine kriterier, vil det være smart at aftale et møde med alle fem. Derved kommer du ikke til at sige ja til den første, uden at have noget at sammenligne med. Når du har set alle fem, kan du bedre vurdere, hvilken hest du har bedst kemi med. Sørg for at få en prøvetur og håndter hesten selv, når du ser på den.

Det er normal kutyme at man har hesten på prøve i en måneds tid eller fjorten dage.  Det er her, du kan finde ud af, om dig og hesten passer sammen. Kemien er det allervigtigste for venskabet og samarbejdet med din hest. Alt andet kommer der efter, for er kemien der ikke, kommer jeres samarbejde aldrig til at fungere.

Køb hest efter handelsundersøgelse

Sørg for at få udført en handelsundersøgelse på hesten. Denne udføres af en dyrlæge, som tjekker hesten igennem for fejl og mangler. Dette er din forsikring om, at hesten er rask. Skader kan nemlig være usynlige for det blotte øje.