Tjaa hvis bare der var en opskrift på, hvordan man finder den helt rette anlægsgartner, som kan gøre din have unik og hjælpe dig i mål med dine ønsker og drømme.
Det er der formentlig ikke, men der er helt sikkert noget viden og gode råd, som kan være rare for dig at have med i din søgen, så læs du bare med her.
En anlægsgartner har typisk en uddannelse, som er mellem fire år og fire år og seks måneder. I løbet af uddannelsen veksles der i mellem skoleforløb på en erhvervsskole samt praktik i en virksomhed. Det kræver ingen autorisation at arbejde som anlægsgartner, men du vil opleve, at mange er medlem af en brancheforening med en tilhørende garantiordning. Det betyder, at du er sikret, hvis du oplever fejl og mangler ved det udførte arbejde, derfor er det en rigtig god idé at gå efter en anlægsgartner som er medlem af en brancheforening.
En anlægsgartner laver typisk nogle af følgende opgaver: haveanlæg, støttemure, beplantning, renovering af haver og rullegræs.
Hvis man kigger mere på hvad betegnelsen en anlægsgartner egentlig er, så er det en faglært håndværker, som anlægger og plejer private haver, parker og grønne områder. Det kan også lyde som opgaver for en gartner, og det er det også, forskellen ligger dog i, at en anlægsgartner typisk har specialiseret sig i anlægsteknik, hvor en gartner har speciale i plejeteknik og renholdelse af grønne områder.
En af de store forskelle ligger også i, at en anlægsgartner også kan hjælpe dig med at etablere bede, lave belægninger, terrasser, indkørsler eller omlægge et eksisterende bed.
Derudover er en del af deres arbejde også med belægning af fliser på gangarealer, parkeringspladser, trapper og trin. Ydermere er de i stand til at etablere vand i haven blandt andet i form af havebassiner, havedamme eller vandløb.
Når du skal finde den rette anlægsgartner, så er det med at undersøge markedet, brug blandt andet håndværker.dk til at se billeder, læse anmeldelser og book eventuelt møder med forskellige firmaer, så du får en fornemmelse af, om de ser din vision og kan løfte opgaven.